Om forlaget

Forlaget Helle er etableret i 2010, som en reaktion på krisen i bogbranchen. Der er mange årsager til denne krise, men der er ingen tvivl om at der bliver kæmpet for bogen, forlagene og forfatternes overlevelse.

Selvom der bliver solgt mange bøger(især indenfor bestemte populære genrer), så ser det ud til at det på det danske marked ikke er plads til de bøger, som kræver fordybelse, eftertænksomhed og samtale.
Bogbranchen har tilsyneladende gjort samme fejl som musikbranchen ved at oversvømme det danske marked med oversættelser og internationale trends.

Nu er det på tide at gøre noget ved dette.

Forlaget Helle vil gerne være med til at løfte bøgerne, forfatterne og læserne ud af krisen.

Hvad vil vi?

Vi tror på at der er en fremtid for den gode bog som du kan læse igen og igen. Vi mener at der skal være plads til at nye dygtige forfattere kan få deres værker udgivet, så forfatteren kan udvikle sig.

Vi vil også være med til at talentudvikle en ny generation af forfattere. Forfattere som vil prøve at bringer bogen og fortællingen tilbage til dig som læser. Til den samtale der opstår mellem to mennesker, der har læst den samme bog. Og til samtalen mellem forfatteren og læseren.

Vi vil være et alternativ til de store forlag. Vi udgiver bøger som appellerer til fordybelse, eftertænksomhed og samtale.

Et af vores mål er at bringe lyrikken, novellen og den gode roman tilbage til dig.

Hos os er både forfatteren, bøgerne og læserne lige vigtige.
Hvordan arbejder vi?
Vi er i dag et medudgiverforlag. Vi tager udgangspunkt i bogen og det samspil som opstår mellem forlag, forfatter og læser.

På forlaget Helle har vi et mål om at være åbne omkring vores aktiviteter.

Vi er et small-press forlag og al eventuelt overskud går til investering i forlagets fortsatte aktiviteter og mål.

Vi er også ansvarsbevidste og har en miljøpolitik.

Information

Adresse
Forlaget Helle
Læsøvej 47
4700 Næstved
E-mail

Facebook
Du kan også følge forlaget på Facebook. Her kan du blandt andet finde information om bøger, forfattere og arrangementer.

Virksomheds oplysninger
Forlaget Helle
CVR: DK33174039
Forlagsnumre: 93092, 994209

Bank oplysninger
Jyske Bank
Seminarievej 4
DK-6760 Ribe