Månekvinden

cover-maanekvinden

Månekvinden af Henrik Falk er en lyrisk roman, der fører dig ind i kærlighedens store følelser.
Den handler om begær, forelskelse, forventninger, drømme, smerte og meget mere.

Du kommer fra
        en anden verden
    end den
    jeg kommer fra
        og alene dét
    vækker mit begær
    efter dig,

siger hovedpersonen.

Men han ved også, at der er meget mere på spil end begær.
Han har sat sit liv på spil for at opleve kærligheden med en helt speciel kvinde. Månekvinden.

For første gang i hans liv tror han på kærligheden, og at han har fundet den eneste ene. Kvinden i hans liv. Han er forelsket.

Men månekvinden er sulten og lunefuld.

Om bogen

På en rejse møder hovedpersonen kvinden i hans liv. Den mandlige hovedperson har fundet den eneste ene, men forventninger bliver ofte overgået af virkeligheden.

Bogen giver et indblik i, hvad der foregår bag hovedpersonens ydre; hans følelser, tanker og refleksioner. Kan kærligheden sejre over de indre dæmoner?

– Hovedpersonen er et seriøst bud på en moderne manderolle, siger Henrik Falk. Men han erkender også, at det kræver både mod og en moden mand at stå frem og fortælle, hvad der foregår i mandens indre.

– Der mangler nutidig litteratur, hvor det er den indre og ikke den ydre handling, der lægges vægt på, mener forfatteren, som gerne vil have mænd og kvinder til at tale mere sammen om deres tanker og følelser.

Du kan læse mere om Månekvinden på dens hjemmeside: http://www.maanekvinden.dk

Anmeldelser

bogsyn.dk skriver om bogen:
Der er masser af volumniøs besættelse i denne vidunderlige lyriske fortælling om kærlighed. Som man kan spørge om så ER en kærlighedshistorie og ikke mere en lektie udi blind og ekstrem besættelse så stor, at det netop ikke KAN være kærlighed. Det ser vi til undervejs i læsningen, når vi gør pauser og eksistentielt får reflektioner over, hvad alt det her med elskov, interesse, forelskelse og kærlighed har gjort for os og ved os.
Læs hele anmeldelsen her!

Kvindebladet Søndag, nr. 19 fra den 9. maj 2011 skriver kort om “Månekvinden” på deres SPOTlight sider.

Henrik Falk er med Månekvinden – en kærlighedshistorie indstillet som kandidat til Danske Banks Debutantpris 2011. Henrik Falk er den eneste kandidat i 2011, der bidrager med lyrik.

Fakta om bogen

Titel Månekvinden
Forfatter Henrik Falk
Udgave 1
Udgivet Forår 2011
Omslagsgrafiker Henrik Falk
Sider 101
ISBN E-Bog EPUB 978-87-994209-1-9
Vejledende pris E-Bog 99,00 DKK
ISBN P-Bog 978-87-994209-2-6
Vejledende pris P-Bog 199,00 DKK